Retningslinjer Nordre Fælleshus

 

Retningslinjer

for udlån og udlejning af lokaler i

Nordre Fælleshus 

 

Formål

Nordre Fælleshus har til formål at stille lokaler til rådighed for brugernes aktiviteter, som kan indpasses i husets rammer.

 

Det er først og fremmest sigtet, at Nordre Fælleshus skal være mødested for beboerne i lokalområdet.

 

Ingen forening eller organisation kan have permanent lokale eller sætte sit foreningspræg på lokalet.

 

 

Brugere

Nordre Fælleshus ejes af Silkeborg Kommune og udlånes vederlagsfrit til følgende, hjemmehørende i Silkeborg Kommune:

 

  • Foreninger under folkeoplysningsloven
  • Beboere i Botilbuddet Alderslyst kan booke vederlagsfrit til fester, når der købes mad i Caféen
  • Socialafdelingen kan booke vederlagsfrit til møder for de ansatte i Botilbuddet Alderslyst
  • Andre foreninger og interesseorganisationer, som har et almen nyttigt formål

 

Andre foreninger, herunder grundejer- og andelsbogligforeninger, organisationer, offentlige myndigheder og virksomheder, både i og udenfor Silkeborg Kommune, kan leje ledige lokaler hvis aktiviteten kan indpasses i husets rammer.

 

Udleje af lokaler
Der opkræves leje for lokaler i følgende tilfælde: 

  • Når hovedformålet er at drive lotteri, bankospil eller lign.
  • Når der afholdes udstillinger, koncerter, teaterarrangementer eller lignende, hvortil der opkræves entré, eller drives handel

 

 

Reservering af lokaler
Reservering af lokaler sker via Fritidsportalen.

Der kan kun reserveres lokaler max et år frem fra dags dato. Medborgerhusets leder kan dispensere i særlige tilfælde.

Medborgerhusets leder træffer afgørelse om, hvorvidt det er tale om lån eller leje af lokalerne.

Takstreguleringer sker i forbindelse med vedtagelsen af Silkeborg Kommunes budget.

Generelt
Brugerne skal selv varetage praktiske gøremål, der har med lånet eller lejen at gøre.

 

Når intet andet er anført, er lånet eller lejen ekskl. brandvagt, kontrollør, billetter, Koda-afgift og lignende, samt ekstra inventar, borddækning, scene, opstilling osv.

 

De til enhver tid gældende regler fra brandmyndighederne skal overholdes.

 

Mad og drikkevarer, som nydes i Nordre Fælleshus skal købes via husets Café, dog undtaget daginstitutioner og lignende.

Åbningstid
Den daglige åbningstid er kl. 8–22 og 8-20 i weekender. Der er lukket den 24. december og 31. december.

 

Vi tilstræber, at der er åbent for booking i enten Medborgerhuset (Bindslevs Plads), Nordre Fælleshus eller Lunden i juli måned.

 

Godkendt af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget den 10. august 2020